Tilgængelighedsloven: Hvad skal din webshop leve op til?

Tilgængelighedsloven stiller krav til webshops, der sælger til forbrugere. Siden 28. juni 2025 skal din webshop leve op til en række tilgængelighedskrav, så den også kan bruges af kunder, der ser dårligt, ikke kan bruge en mus eller bruger skærmlæser. Loven er den danske udgave af EU's European Accessibility Act, og den gælder også for webshops, der fandtes før 2025. Mikrovirksomheder med under 10 ansatte og en omsætning eller balance på højst 2 mio. euro er undtaget.

Her får du det vigtigste: hvem loven gælder for, hvad den kræver, hvad WCAG har med det at gøre, og hvordan du selv tester din webshop i Shopify eller WooCommerce. Paragrafhenvisningerne er til lov nr. 801 af 7. juni 2022 med senere ændringer.

Tilgængelighedsloven kort fortalt

• Gælder for: webshops og apps, hvor forbrugere kan købe varer eller ydelser.
• Gælder ikke for: rene B2B-webshops og hjemmesider, hvor man ikke kan indgå en aftale som forbruger.
• Undtaget: mikrovirksomheder, når de sælger tjenester, og en webshop er en tjeneste.
• Krav: webshoppen skal være opfattelig, anvendelig, forståelig og robust, også login og betaling.
• Standard: loven nævner ikke WCAG. Vi anbefaler WCAG 2.2 niveau AA, som også er det niveau, den nye version af standarden EN 301 549 henviser til.
• Oplysningspligt: du skal beskrive webshoppens tilgængelighed i dine handelsbetingelser eller et tilsvarende dokument.
• Tilsyn: Erhvervsstyrelsen. Fokus er på vejledning og påbud, men overtrædelser kan straffes med bøde.

Hvad er tilgængelighedsloven?

Tilgængelighedsloven hedder officielt lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester. Den gennemfører EU-direktiv 2019/882, som på engelsk hedder European Accessibility Act (EAA). Loven trådte i kraft 28. juni 2022 og gælder for produkter og tjenester, der bringes i omsætning eller leveres fra 28. juni 2025 (§ 58 og § 59).

Loven dækker en række produkter og tjenester, fx computere, betalingsterminaler, e-bøger og banktjenester til forbrugere. For de fleste virksomheder er det punktet om e-handelstjenester, der er relevant, altså webshops og apps, hvor man kan handle (§ 1, stk. 2, nr. 6).

Tilgængelighedsloven må ikke forveksles med webtilgængelighedsloven, som gælder for offentlige myndigheder og offentligretlige organer. Forskellen gennemgår vi længere nede.

Gælder tilgængelighedsloven for din webshop?

En e-handelstjeneste er ifølge loven en tjeneste på et websted eller i en app, hvor en forbruger kan indgå en aftale, fx købe en vare eller bestille en ydelse (§ 3, nr. 26). Gå de fire spørgsmål igennem:

1. Kan forbrugere købe eller bestille noget på din hjemmeside eller i din app? Hvis nej, er siden ikke en e-handelstjeneste efter lovens definition. Det gælder fx en hjemmeside, der kun præsenterer virksomheden.
2. Sælger du kun til virksomheder? E-handelstjenester, der alene leveres til erhvervsdrivende, er ikke omfattet. Kan forbrugere også handle hos dig, er webshoppen som udgangspunkt omfattet.
3. Er du en mikrovirksomhed? Har du under 10 ansatte og en årsomsætning eller årlig balance på højst 2 mio. euro, er du undtaget fra kravene til tjenester. Se næste afsnit.
4. Har din webshop eksisteret før 28. juni 2025? Det ændrer ikke noget. Kravene gælder også for webshops, der fandtes før datoen.

Sælger du til forbrugere og er større end en mikrovirksomhed, gælder loven for din webshop. Det er virksomheden, der driver webshoppen over for forbrugerne, der har ansvaret, ikke bureauet eller platformen, der har bygget den. Det fremgår af myndighedens vejledning om e-handelstjenester.

Undtagelsen for mikrovirksomheder

En mikrovirksomhed er efter loven en virksomhed, der beskæftiger under ti personer og har en årlig omsætning eller en samlet årlig balance, der ikke overstiger 2 mio. euro (§ 3, nr. 19). Begge dele skal være opfyldt: under ti ansatte, og enten omsætning eller balance på højst 2 mio. euro.

Undtagelsen gælder kun for tjenester, og en webshop er en tjeneste. Mikrovirksomheder, der tilbyder tjenester, er undtaget fra tilgængelighedskravene og de pligter, der hører til (§ 6, stk. 3). Handler du derimod med produkter, som loven omfatter, fx e-bogslæsere eller betalingsterminaler, skal produkterne leve op til kravene, også hvis du er en mikrovirksomhed. Du skal bare ikke dokumentere en eventuel vurdering af undtagelser, men skal give myndigheden oplysninger, hvis den beder om det (§ 10).

Myndigheden opfordrer mikrovirksomheder til at opfylde kravene, så vidt det er muligt. Der er også gode grunde til det: Undtagelsen forsvinder, den dag du vokser ud af den, og en tilgængelig webshop er lettere at bruge for alle kunder.

Hvad kræver loven konkret?

Loven beskriver ikke tekniske detaljer. Den stiller funktionelle krav i lovens bilag 1. For webshops er der to dele.

Generelle krav til tjenester (bilag 1, afdeling 3). Hjemmesider og apps skal være tilgængelige ved at være opfattelige, anvendelige, forståelige og robuste. Oplysninger om, hvordan tjenesten fungerer, skal bl.a. stilles til rådighed gennem mere end én sansekanal, have passende skriftstørrelse og tilstrækkelig kontrast, og indhold, der ikke er tekst, skal have en alternativ præsentation. Har du kundeservice, skal den også kunne give oplysninger om tjenestens tilgængelighed.

Særlige krav til e-handel (bilag 1, afdeling 4, litra g). Webshoppen skal:

• give oplysninger om tilgængeligheden af de produkter og tjenester, du sælger, når den ansvarlige producent eller leverandør stiller dem til rådighed
• gøre funktionerne til identifikation, sikkerhed og betaling tilgængelige, når de leveres som en del af tjenesten
• bruge identifikationsmetoder (fx login), elektroniske signaturer og betalingstjenester, der er opfattelige, anvendelige, forståelige og robuste

Ifølge myndighedens vejledning gælder kravet til login og betaling både når funktionen er en del af din webshop, og når den leveres via en ekstern løsning, fx en betalingsgateway. Du skal med andre ord også sikre, at eksterne løsninger som betalingsvinduet lever op til kravene.

Hvad har WCAG med tilgængelighedsloven at gøre?

WCAG (Web Content Accessibility Guidelines) er de internationale retningslinjer for webtilgængelighed fra W3C. Loven nævner ikke WCAG. I stedet siger § 14, at en tjeneste, der følger en harmoniseret EU-standard, formodes at leve op til kravene, i det omfang standarden dækker dem, når standarden er offentliggjort i EU-Tidende. Den standard, der forventes at blive den harmoniserede standard for hjemmesider og apps, er EN 301 549. Den bygger i høj grad på WCAG. Det er frivilligt at følge den, men det er en måde at vise, at du lever op til kravene.

Der er bare en hage: Pr. oktober 2026 er der endnu ikke offentliggjort en harmoniseret standard under tilgængelighedsloven. Den nye version, EN 301 549 V4.1.1, blev udgivet af ETSI i september 2026, og den henviser til WCAG 2.2 niveau AA. Den irske National Disability Authority forventer, at den bliver offentliggjort i EU-Tidende 16. december 2026. Indtil der er en standard, skriver myndigheden i sin vejledning, at webshops som udgangspunkt kan leve op til kravene ved at følge WCAG 2.1. I Erhvervsstyrelsens oplæg om loven fra 16. juni 2026 nævnes EN 301 549 og WCAG 2.2 som udgangspunkt for tilsynet med e-handel.

Vores anbefaling: byg efter WCAG 2.2 niveau AA. WCAG 2.2 er den nyeste version, og den er bagudkompatibel med WCAG 2.1. Opfylder du 2.2, opfylder du også 2.1. Niveau AA betyder, at alle succeskriterier på niveau A og AA er opfyldt. Niveau AAA er ikke et krav, og W3C anbefaler ikke at kræve det for hele hjemmesider. WCAG dækker dog ikke alle lovens krav, fx oplysningspligten nedenfor.

Her er nogle af de krav, der ofte giver problemer på webshops:

WCAG-krav	Hvad det betyder for din webshop	Niveau
1.1.1 Ikke-tekstbaseret indhold	Produktbilleder, ikoner og billedknapper har et tekstalternativ, og rent dekorative billeder skjules for skærmlæsere	A
1.4.3 Kontrast (minimum)	Tekst har en kontrast på mindst 4,5:1 mod baggrunden, stor tekst mindst 3:1	AA
1.4.11 Kontrast for ikke-tekstbaseret indhold	Kanter og tilstande på knapper og felter samt ikoner, der er nødvendige for at forstå indholdet, har en kontrast på mindst 3:1	AA
2.1.1 Tastatur	Alt kan betjenes med tastaturet, også menu, filtre og kurv	A
2.4.7 Synligt fokus	Man kan altid se, hvor man er på siden, når man bruger Tab	AA
2.4.11 Fokus ikke skjult (minimum)	Det element, der har fokus, er ikke helt skjult af fx et cookiebanner eller en chat	AA, ny i 2.2
2.5.8 Målstørrelse (minimum)	Det, man kan klikke på, er mindst 24 x 24 CSS-pixels, med visse undtagelser	AA, ny i 2.2
3.3.8 Tilgængelig autentificering (minimum)	Login kræver ikke, at man husker eller afskriver noget uden hjælp. Fx skal man kunne indsætte adgangskoden fra en password manager og engangskoder	AA, ny i 2.2

Skal din webshop have en tilgængelighedserklæring?

Mange tror, at virksomheder skal have en tilgængelighedserklæring. Det er et krav i webtilgængelighedsloven for offentlige myndigheder, men tilgængelighedsloven kræver ifølge Erhvervsstyrelsens oplæg ikke en særskilt erklæring. I stedet skal du beskrive, hvordan webshoppen lever op til kravene, i dine almindelige betingelser eller et tilsvarende dokument (§ 35 og bilag 4).

Oplysningerne skal være klare, før du leverer tjenesten. De skal gives skriftligt og mundtligt på en måde, der er tilgængelig for personer med handicap, og de skal være der, så længe du udbyder tjenesten. Ifølge bilag 4 skal de indeholde:

• en generel beskrivelse af tjenesten i tilgængelige formater
• de beskrivelser og forklaringer, der skal til for at forstå, hvordan tjenesten bruges
• en beskrivelse af, hvordan tjenesten opfylder tilgængelighedskravene

Her er et eksempel på et afsnit, du kan tage udgangspunkt i. Det er ikke juridisk rådgivning, og teksten skal passe til det, din webshop faktisk gør:

Tilgængelighed. [Webshopnavn] er en webshop, hvor du kan købe [varer] og betale online. Vi har bygget og testet webshoppen efter WCAG 2.2 niveau AA. Det betyder bl.a., at du kan navigere med tastatur og skærmlæser, forstørre teksten til 200 % uden at indhold forsvinder, og at tekst og knapper har tilstrækkelig kontrast. Betaling sker via [betalingsløsning]. Sidst testet: [dato]. Kendte begrænsninger: [fx at visse produktvideoer ikke har undertekster]. Har du problemer med at bruge webshoppen, kan du kontakte os på [e-mail eller telefon].

Undtagelser: grundlæggende ændring og uforholdsmæssig stor byrde

Ud over mikrovirksomhederne kan en virksomhed undtages fra kravene, i det omfang de enten kræver en grundlæggende ændring af tjenesten eller er en uforholdsmæssig stor byrde (§ 8). Men du kan ikke søge om undtagelse og få den godkendt. Sådan fungerer det:

• Du laver selv vurderingen ud fra kriterierne i lovens bilag 5 (§ 9).
• Du dokumenterer vurderingen og gemmer den i mindst 5 år efter, at du sidst har leveret tjenesten.
• Du giver myndigheden besked via en blanket på Virk.dk (§ 12). Mikrovirksomheder skal ikke give besked.
• Bruger du undtagelsen for uforholdsmæssig stor byrde, skal du lave en ny vurdering, når tjenesten ændres, når myndigheden beder om det, og mindst hvert femte år (§ 11).
• Bruger du ikke kun egne midler til at forbedre tilgængeligheden, fx fordi du har fået tilskud, kan du ikke bruge byrdeundtagelsen (§ 8, stk. 2).

Du får ikke en godkendelse, og myndigheden kan bede om at se din dokumentation (§ 9, stk. 4). Undtagelsen er derfor ikke en nem vej uden om loven, og den gælder kun for de krav, der faktisk er en for stor byrde.

Tilsyn, påbud og bøder

Loven nævner Sikkerhedsstyrelsen som myndighed for e-handel (§ 45). Sikkerhedsstyrelsen blev 1. januar 2026 en del af Erhvervsstyrelsen som afdelingen Markedsovervågning, og det er nu den, der fører tilsyn med webshops.

Myndigheden fører både proaktivt tilsyn og reagerer på tip fra forbrugere, og den tester med manuelle brugertest og testværktøjer. En forbruger kan også selv indbringe en sag for myndigheden (§ 55). Finder myndigheden fejl, kan den påbyde dig at rette dem inden for en frist, og i sidste ende påbyde dig at stoppe salget (§ 49). Overtrædelser kan straffes med bøde, og virksomheder kan straffes som juridiske personer (§ 57). Loven fastsætter ikke et bestemt bødebeløb. I Erhvervsstyrelsens oplæg fra juni 2026 lyder budskabet, at fokus er på vejledning og påbud, og at bevidste eller gentagne overtrædelser kan føre til politianmeldelse og bøde.

Opdager du selv en fejl, skal du rette den og straks orientere myndigheden om, hvad der er galt, og hvad du gør ved det (§ 37). Ifølge myndighedens vejledning skal det ske senest inden for 14 dage.

Shopify: hvad du selv skal tjekke

Shopify står for platform, hosting og checkout, men det er stadig dig, der driver webshoppen over for forbrugerne. Fokuser på de dele, du selv vælger og styrer:

• Temaet. Vælg et tema, der er bygget med tilgængelighed for øje, og test det igen, når du har sat dine egne farver og skrifttyper på.
• Apps. Pop-ups, anmeldelser, chat, upsell og produktfiltre fra apps lægger kode ind på din side. Test dem med tastatur og skærmlæser, for de er ofte det svageste led.
• Checkout. Shopify styrer checkout, men test alligevel hele vejen igennem med tastatur og zoom, også de betalingsmetoder, du har slået til.
• Indhold. Alt-tekster på produktbilleder, beskrivende linktekster og overskrifter i den rigtige rækkefølge er dit ansvar.
• Cookiebanner. Banneret er det første, kunden møder. Det skal kunne bruges med tastatur og må ikke skjule det, der har fokus.

Har du brug for hjælp, bygger og optimerer vi Shopify-webshops. Læs mere om vores Shopify-bureau.

WooCommerce og WordPress: hvad du selv skal tjekke

• Tema og page builder. Temaer og page builders som Divi og Elementor kan generere menuer, sliders og faner, der ikke virker med tastatur. Test dem.
• Plugins. Hvert plugin kan tilføje formularer, knapper og pop-ups. Test igen efter større opdateringer.
• Kurv og checkout. WooCommerce-checkout kan tilpasses meget. Tjek fejlbeskeder og labels på alle felter, og at du kan gennemføre et køb med tastaturet alene.
• Betalingsløsningen. Mange betalingsgateways åbner et betalingsvindue eller en indlejret formular. Den skal også kunne bruges med tastatur og skærmlæser. Spørg din gateway, hvis du er i tvivl.
• Formularer. Kontakt-, nyhedsbrevs- og kontoformularer skal have synlige labels og tydelige fejlbeskeder.

Kører din webshop på WooCommerce, kan vi hjælpe med test og rettelser. Læs om vores WooCommerce-bureau og løbende WordPress support.

Sådan tester du din webshop på 30 minutter

Du kan selv finde mange fejl uden dyre værktøjer. Følg trinene her:

1. Automatisk scanning. Kør et gratis værktøj som WAVE eller axe DevTools på forsiden, en kategoriside, en produktside og kurven. Det finder typisk kontrastfejl, manglende alt-tekster og felter uden labels. Automatiske værktøjer finder dog kun en del af fejlene.
2. Kun tastatur. Læg musen væk, og brug Tab, Shift+Tab, Enter og mellemrumstasten. Kan du komme gennem menuen, vælge en variant, lægge i kurven og betale? Kan du hele tiden se, hvor du er?
3. Zoom til 200 %. Kan du stadig læse alt og bruge alle knapper, uden at noget forsvinder eller overlapper?
4. Skærmlæser. Slå VoiceOver til på Mac eller iPhone, eller brug det gratis program NVDA på Windows. Lyt til en produktside: Bliver billeder, priser og knapper læst op, så de giver mening?
5. Hele købet. Gennemfør et testkøb fra forside til ordrebekræftelse med tastatur og skærmlæser. Det er her, det betyder mest, hvis noget fejler.
6. Skriv ned og ret. Lav en liste over fejlene, og ret de vigtigste først. Husk at orientere myndigheden, hvis du finder fejl, der betyder, at webshoppen ikke lever op til kravene.

Hvorfor tilgængelighedswidgets ikke løser problemet

Du er måske stødt på værktøjer, der lover at gøre din hjemmeside tilgængelig med én linje kode. De lægger typisk en knap på siden, hvor brugeren kan ændre skriftstørrelse, kontrast og lignende. Men de kan ikke rette de grundlæggende fejl i selve koden. Mangler en knap en label, eller kan menuen ikke bruges med tastatur, er det stadig sådan, med eller uden widget. Ret fejlene i temaet og indholdet i stedet.

Tilgængelighedsloven og webtilgængelighedsloven: forskellen

Lov	Gælder for	Krav
Tilgængelighedsloven (lov nr. 801 af 2022)	Virksomheder, der fx driver webshops for forbrugere	Funktionelle krav i bilag 1 og oplysninger i handelsbetingelserne
Webtilgængelighedsloven (lov nr. 692 af 2018)	Offentlige myndigheder og offentligretlige organer	Standarden EN 301 549, der bygger på WCAG 2.1, og en tilgængelighedserklæring

Webtilgængelighedsloven trådte i kraft i 2018 og gælder for hjemmesider og apps fra offentlige myndigheder. Her er kravet en bestemt version af standarden EN 301 549, og myndighederne skal offentliggøre en tilgængelighedserklæring, typisk via Digitaliseringsstyrelsens værktøj WAS-Tool. Er du en privat virksomhed med en webshop, er det tilgængelighedsloven, der er relevant for dig.

Tjekliste til din webshop

• Afklar, om du er omfattet: Sælger du til forbrugere, og er du større end en mikrovirksomhed?
• Kør en automatisk scanning og en tastaturtest af hele købsforløbet.
• Ret kontrast, alt-tekster, labels og fokus først.
• Tjek apps, plugins, cookiebanner og betalingsløsning.
• Skriv et afsnit om tilgængelighed i dine handelsbetingelser.
• Test igen, når du skifter tema, tilføjer apps eller laver større ændringer.
• Hold øje med, hvornår EN 301 549 V4.1.1 bliver offentliggjort i EU-Tidende.

Vil du have hjælp til at gøre din webshop tilgængelig, eller skal du have en ny webshop, der er bygget efter WCAG-retningslinjerne fra start? Kontakt os, så tager vi en snak om din webshop. Læs også om vores webshopløsninger, og se hvad en webshop koster.

Artiklen er ikke juridisk rådgivning. Den bygger på loven, myndighedens vejledning og W3C's retningslinjer pr. oktober 2026.